Har du nogensinde spekuleret over sneens form, mens du står på ski? Hvorfor har snefnug den form? Eller hvordan er det muligt med disse geometriske og komplekse krystalformer? I denne artikel vil vi give dig alle svarene, der hjælper dig med at forstå fænomenet snefnug.
UNDERSØGELSEN AF SNEFNUG
Selv om det virker mærkeligt, har snefnug været genstand for studier i mange år og er et forskningsprojekt for mange videnskabsfolk. I 1611 skrev en videnskabsmand ved navn Johann Kepler værket Strenea seu de nive sexángula. Senere var filosofen René Descartes den første, der beskrev formen på snekrystaller, i det mindste hvad hans menneskelige syn tillod ham. Hvis vi nærmer os det sidste århundrede, har vi Wilson A. Bentley, som samlede mere end 5000 billeder af snefnug, hvoraf mere end 200 er blevet offentliggjort i hans bog Snow Crystals.
Men den mest omfattende undersøgelse af snefnug er blevet udført af japaneren Ukichiro Nakaya fra Hokkaido. Teknikken, han brugte til sin forskning, var at tage fotografier af et stort antal snekrystaller og katalogisere dem i deres forskellige typer.
HVORDAN DANNES SNEFNUG?
I tørre atmosfærer får krystallerne et meget mere enkelt udseende med hexagonale prismere. Når temperaturen falder, bliver de hexagonale prismere længere og antager søjleform flere gange. Det sker, fordi et tyndt lag væske dannes på isens overflade, når den kommer i kontakt med atmosfæren. Så når der er meget kolde forhold under 25Cº og 10ºC, mister krystallerne deres højde og bliver flade prismere. Når temperaturen stiger over 10ºC, bliver de til søjler igen, og flader ud, hvis temperaturen nærmer sig nul grader.
Efterhånden som snefnuggene falder, binder andre vandpartikler sig til dem og skaber nye geometriske former. Form og geometri varierer baseret på temperatur og fugtighed, og der kræves mindst seks grader celsius og lav fugtighed. Jo mere fugtigheden stiger og temperaturen falder, desto mere komplekse bliver fnugenes former.
På grund af denne kompleksitet og variation i snefnug har mange forskere forsvaret teorien om, at hvert fnug er forskelligt og unikt. Desuden er sneen ikke hvid, den er faktisk farveløs og gennemsigtig; det, der sker, er, at solens stråler, der reflekteres på overfladen, får den til at se hvid ud for os.
På den anden side følger hvert snefnug en bane og har en meget klar historie fra den sky, det stammer fra, til det smelter. Der er mange op- og nedstigninger, samlinger og kollisioner, som snefnugget gennemgår, når det forlader skyen. Det er her, det møder forskellige atmosfæriske forhold, såsom tryk, vind og temperatur, som til sidst bestemmer dets endelige geometri.
Som vi nævnte tidligere, vil hvert snefnug være unikt og eksklusivt, men man kan fastsætte en generel størrelse for snefnug, som typisk har en diameter på mellem otte og ti centimeter. Faktisk kan vi ud fra temperaturen udlede snefnugenes form eller størrelse.
Ved ekstremt lave temperaturer har snefnug ofte form som søjler. Hvis varmen stiger lidt, dukker de såkaldte dendritter op, og ved en temperatur under -10 grader celsius dannes de såkaldte pladeformede fnug. Hvis vi øger temperaturen med fire grader, skifter de til hule søjleformer, mens vi ved -4 grader celsius finder de karakteristiske nåleformer. Endelig, ved nul grader dannes de mest fantastiske former, hexagonerne.
Når der falder utrolige mængder sne, er det mest almindeligt, at snefnuggene danner klynger af små stjerner og andre mikroskopiske snekrystaller. Dog opstår der nogle gange perfekte betingelser for at kunne se snefnuggets struktur med det blotte øje, som fysikeren, meteorologen og videnskabskommunikatoren José Miguel Viñas forklarer:
“Nogle gange, når snefaldsforholdene er passende, falder individuelle og makroskopiske sne-stjerner. I de fleste snefald er det normalt, at der falder fnug dannet af klynger af små stjerner eller andre mikroskopiske snekrystaller.”
DE FEM TYPER AF SNEFNUG
- ENKLE PRISMER
Disse er de mest almindelige, vi vil finde. Deres form kan variere fra lange sekskantede prismer til tynde lag. Selvom de er de mest almindelige, er de ikke de letteste at se, da deres prismer er så små, at man skal kigge godt efter for at finde dem.
- STJERNELAG
Formen på dette snefnug er den første, der kommer til tankerne, når vi tænker på snefnug. Det er lagdelte iskrystaller med seks arme, der er brede nok til at danne en stjerne. Kanterne er ofte dekoreret med grene med symmetriske mærker, som gør dem mere specielle.
- STJERNEFORMEDE TANDER
De er de mest sarte og har 6 hovedgrene samt flere typer sekundære grene. Disse fnug kan ses tydeligt, da de er større end de tidligere nævnte.
- TREKANTDE KRYSTALLER
De aerodynamiske effekter får snekrystaller til at dannes. Generelt er de små med nogle usædvanlige trekanter. Nogle gange optræder grenene ved de seks hjørner og danner mærkelige former.
- KUNSTIGE SNEFNUG
Selvom det ikke er sne dannet af naturen selv, anerkender Den Internationale Kommission for Sne og Is alligevel deres fnug som en type sne. Deres produktion sker takket være kunstige snemaskiner, og de danner ikke nogen specifik geometri. Faktisk har vi en artikel på vores blog, som måske interesserer dig, hvis du ønsker at gå mere i dybden med emnet, da den handler om Sne: kunstig eller naturlig?.
Dannelsen og forvandlingen af snefnug er således et videnskabeligt område, der er mindst lige så fascinerende. Vi håber, at denne artikel har hjulpet dig med at besvare alle dine spørgsmål om, hvordan naturen kan give os disse komplekse og fantastiske former med blot nogle få dråber vand.
SPØRGSMÅL OG SVAR
- HVORFOR ER SNEFNUGGER HVIDE?
Snefnug er ikke hvide i sig selv, fordi isen, der danner dem, ikke har nogen farve, men den hvide farve reflekteres for det menneskelige øje takket være solstrålerne, der rammer de mange partikler af krystallinsk is.
- HVILKET STED I VERDEN FALDER DER MEST SNE?
Normalt sner det mest i lande på den nordlige halvkugle som Japan eller det sydvestlige USA. Andre områder, hvor store mængder sne hober sig op, er i det sydlige Alaska.
- HVOR STORT ER ET SNEFNUG?
Et snefnug måler normalt mellem otte og ti centimeter, selvom dets form kan variere afhængigt af miljøforholdene.
- HVILKE TYPER SNEFNUG FINDES DER?
De typer snefnug, der findes, er prismer, stjernede plader, stjernedendritter, trekantede krystaller og kunstige snefnug.
- HVORDAN DANNES SNEFNUG?
Dannelsen opstår ved produktionen af sne, og dannelsen af snefnug starter i skyerne ud fra støv og dråber fra vanddamp, som samles og fryser på grund af de lave temperaturer.
- HVORDAN FORKLARER MAN DANNELSEN AF SNEFNUG FOR ET BARN?
For at et barn kan forstå dannelsen af snefnug, kan du fortælle, at når temperaturerne er under 0ºC, krystalliserer de flydende dråber sig. Desuden, når de små krystaller støder sammen, binder de sig og danner snefnuggene.
- HVORDAN LAVER MAN PAPIRSNEFNUG?
For at lave papir-snefnug skal du bruge et kvadratisk ark i normal A4-størrelse, og vi begynder med at klippe papiret til et kvadratisk ark. For det andet folder vi arket på midten diagonalt for at få en trekant, derefter igen på midten, og til sidst deler vi den øverste del i tre dele og laver mærker for at folde i tre lige store dele. Du vil få et snefnug med seks arme.
- HVORDAN SKAL KLIMAET VÆRE FOR AT DET SNER?
For at det kan sne, er det nødvendigt, at temperaturerne ligger omkring 0 grader eller under dette i de forskellige atmosfæriske lag.
- HVILKEN FIGUR HAR ET SNEFNUG?
Figuren, som en snefnug har, er sekskantet, selvom dens geometri varierer og kan udvikle sig til en trekant eller en tolvkant. Vand består af molekyler, og molekyler er forbundne atomer, der samles.
- HVILKEN LANDSBY FALDER DER MEST SNE I SPANIEN?
En af de landsbyer, hvor der falder mest sne, er Piorneda, en lille landsby i kommunen Cervantes i Lugo-provinsen, selvom det ofte sner meget i alle landdistrikter og bjergområder.
